Rønne Vandrerhjem er den sidste rest af den store militærlejr, der lå på Galløkken under Anden Verdenskrig.
De tyske besættelsesstyrker ankom til Rønne Havn den 10. april 1940 sent på eftermiddagen og ikke som i det øvrige Danmark den 9. april tidligt om morgenen. I første omgang indkvarteredes besættelsesstyrkerne på Missionshotellet (hvor nu Hotel Hoffmann ligger) og på Dams Hotel (den nuværende Dams Gård). Østre Skole blev også beslaglagt til indkvartering, men nogle dage senere flyttede tyskerne til Knudsker Skole. Allerede medio maj forlod den tyske infanteribataljon Bornholm og afløstes af et halvt hundrede mand marinepersonel, som fik hovedkvarter på Missionshotellet, men havde små forlægninger ved havnene i Nexø, Svaneke, Allinge og Hasle. Den tyske Inselkommandant havde sit hovedkvarter på Missionshotellet, medens det skiftende mandskab efterhånden blev indkvarteret på Hotel Phønix.

Bygning af Galløkkelejren i 1941
Efterhånden blev Bornholm den base, hvor tysk marinepersonel rekreerede sig, eksempelvis efter de langvarige og anstrengende u-bådetogter i Atlanterhavet. Hos såvel tyske som danske myndigheder opstod der ønske om at få de tyske troppeenheder placeret uden for Rønne, og i maj 1941 blev der indgået et lejemål (betalt af Danmark) vedr. et 2,5 ha stort areal på Galløkken, hvor besættelsesmagten så kunne opføre en baraklejr. Lejren skulle huse Inselkommandanturen, signalstation, belægningsområde, infirmeri, messe- og kantinefaciliteter, garage og stalde, ja tilmed arrester, som også et antal danskere kom til at stifte bekendtskab med. Da byggeriet gik i gang, blev der tale om et avanceret, moderne elementbyggeri med tyske standardelementer i træ, der var så snedigt udformet, at man kunne opføre de enkelte bygninger i enhver tænkelig størrelse og udformning efter behov. Den bevarede Vandrerhjemsbygning er et eksempel herpå. 30. august 1941 udsendte Inselkommandanten invitationer til lejrindvielsen, og i oktober 1941 var den helt taget i brug. Der findes et dagbogsnotat om, at bornholmerne strøede tegnestifter på cykelstierne til lejren, så de cyklende tyske soldater kunne punktere. Det var tidlig sabotage. 

Tiden 29. august 1943 til foråret 1945
Den 29. august 1943 indtraf det politiske brud mellem den tyske besættelsesmagts øverste myndigheder i Danmark og den danske regering som trådte tilbage. Den danske hærs og flådes kaserner og etablissementer blev nedkæmpet og besat. Denne morgen måtte Bornholms amtsmand sammen med kommandanten og politimesteren efter ordre stille til møde hos Inselkommandanten, rimeligvis i den bygning, der her er bevaret. Den 4. september samlede Inselkommandanten de bornholmske officerer, samt to arresterede bornholmske modstandsfolk i officersmessen (denne bygning) og gav lov til at ringe hjem efter civilt tøj, da de som krigsfanger skulle føres til København om natten. Den 1. september 1944 antydede den daværende Inselkommandant, at man ville opføre flere barakker, men det blev aldrig gennemført. Den 27. januar 1945 blev de på Bornholm arresterede danske politifolk ført til lejren på Galløkken, men de blev hurtigt frigivet igen. Medio marts 1945 ankom omkring 1000 meget unge rekrutter til Bornholm. En del blev indkvarteret og optrænet på Galløkken. I de sidste aprildage og de første majdage 1945 var Galløkkelejren overfyldt med rester af oprevne tyske enheder på flugt fra Østfronten. Også en del forkomne og oftest syge civile flygtninge fra Østområderne var sluppet ind i lejren.

Standret og henrettelse 5. og 6. maj 1945
Den 5. maj 1945 - i øvrigt Danmarks befrielsesdag - udspillede der sig en dybt tragisk scene rimeligvis i denne bygning. Der blev nedsat en standret, som skulle dømme en oberstløjtnant, der var kommet fra Østfronten med sin stærkt oprevne luftværnsafdeling. Han var kommet med en defaitistisk* udtalelse, som ikke passede i det nazistiske system. Dommen kom til at lyde på henrettelse næste morgen kl. 08:00. Oberstløjtnanten tilbragte sin sidste nat i Kasteltårnet og blev den 6. maj kl. 08:00 henrettet ved skydning lidt vest for tårnet.

Tiden som sovjetrussisk lejr med endnu to henrettelser
9. maj 1945 sent på eftermiddagen løb fem sovjetrussiske motortorpedobåde ind i Rønne Havn med det første kontingent af den nye besættelsesstyrke om bord. De sovjetrussiske officerer blev straks af modstandsbevægelsen kørt til Galløkken, hvor Inselkommandanten og den højestrangerende general blev taget som fanger og straks ført til Kolberg. Fra den 9. maj 1945 overtog sovjetrusserne Galløkkelejren. Da de medførte store mængden halm og hø til hestefoder og strøelse blev lejren efterhånden en veritabel rotterede. Galløkkelejren blev vidne til endnu en makaber handling. Midt i vinteren 1946 beordredes de sovjetrussiske styrker på Bornholm til lejren, hvor den sovjetrussiske general efter en dundertale lod to sovjetborgere henrette for overtrædelse af Sovjetunionens hårde krigslove.

Kort tid som dansk lejr og derefter demontering
Den 5. april 1946 forlod de sidste sovjettropper Bornholm, og danske hærenheder blev nu indkvarteret i den af de to besættelsesmagter mishandlede lejr. En dansk korporal, der med sit kompagni var indkvarteret i lejren, sagde mange år senere ved en jubilæumstale, at man holdt sin skydefærdighed ved lige ved at skyde rotter!

I 1947 nedbrød det danske forsvars bygningstjeneste lejren, og en del elementer af mindre barakker fandt bl.a. anvendelse ved opførelsen af Almegårdslejren, der nu betegnes som Almegårds kaserne. Nogle barakbygninger førtes til området Landemærket - Borgmester Nielsens Vej, hvor de tjente som indkvartering for de fremmede håndværkere ved genopbygningen, nogle husvilde og et lille vagthold af danske soldater. Det nuværende Vandrerhjem, den gamle messebygning, anvendt af værnemagten, den røde armé og af danske styrker, har været ramme om og vidne til mange markante og ejendommelige begivenheder såvel indenfor som udenfor den trævægge. 

*nederlagsstemning - tvivl om nytte af at kæmpe